Arrgh… Lad mig dele en virkelig historie fra mit liv, som jeg tror, mange af jer kan relatere til. Koldsveden, der rammer, når det går op for en, at man har låst sig ude af sin egen mobil.
Det hele starter med, at jeg indtaster pin-koden forkert på mobilen, tre gange. På displayet står: ”Indtast PUK-koden på otte cifre.” PUK-koden?! Den aner jeg da ikke, hvad er.
En googlesøgning fortæller mig, at jeg kan få oplyst PUK-koden af mit mobilselskab. Godt så. Men for at komme ind til PUK-koden skal jeg bruge MitID. Og MitID ligger på den mobil, jeg ikke kan låse op…
– Men så kan jeg vel ringe til mobilselskabet og forklare situationen? Nej, det kan jeg ikke. Der er nemlig ikke noget telefonnummer på hjemmesiden. Vil jeg i kontakt med dem, skal jeg logge ind på min personlige bruger. Med MitID.
Det begynder at føles som en ond cirkel af kaos og forvirring.
Heldigvis finder jeg en kontaktformular. Jeg oplyser min mands mobilnummer, som de kan fange mig på. Så får jeg et autosvar, hvor de lover at kontakte mig inden for fire hverdage. Fire dage?!
Alt går i stå
Vi lever i en verden, hvor vores mobil er nøglen til alt: MitID, Mobilepay, netbank, DSB-billetter, parkeringsapp, coop-app, musik- og lydapps, vækkeur foruden selvfølgelig telefonsamtaler og sms’er. Jeg er en vaskeægte boomer, der ikke engang har kørekort og Dankort på mobilen. Og heldigvis for det.
Her er mine spørgsmål til jer
Hvad kan vi gøre ved dette kafkaske univers? Er digitaliseringen blevet for såbar for menneskelige fejl? Vi glemmer koder, taber telefonen i toilettet eller får den stjålet. Måske mangler der en brugerrejse for at navigere igennem sådanne situationer?
Heldigvis endte det hele godt. Efter tre dage ringede den søde medarbejder mig op, og efter nogle kontrolspørgsmål fik jeg oplyst min PUK-kode. #Gudsketakoglovforrigtigemennesker
#brugerrejse #udgangspunktimodtageren #kommunikation #website #webudvikling #webstrategi
Del indlægget
Arrgh… Lad mig dele en virkelig historie fra mit liv, som jeg tror, mange af jer kan relatere til. Koldsveden, der rammer, når det går op for en, at man har låst sig ude af sin egen mobil.
Det hele starter med, at jeg indtaster pin-koden forkert på mobilen, tre gange. På displayet står: ”Indtast PUK-koden på otte cifre.” PUK-koden?! Den aner jeg da ikke, hvad er.
En googlesøgning fortæller mig, at jeg kan få oplyst PUK-koden af mit mobilselskab. Godt så. Men for at komme ind til PUK-koden skal jeg bruge MitID. Og MitID ligger på den mobil, jeg ikke kan låse op…
– Men så kan jeg vel ringe til mobilselskabet og forklare situationen? Nej, det kan jeg ikke. Der er nemlig ikke noget telefonnummer på hjemmesiden. Vil jeg i kontakt med dem, skal jeg logge ind på min personlige bruger. Med MitID.
Det begynder at føles som en ond cirkel af kaos og forvirring.
Heldigvis finder jeg en kontaktformular. Jeg oplyser min mands mobilnummer, som de kan fange mig på. Så får jeg et autosvar, hvor de lover at kontakte mig inden for fire hverdage. Fire dage?!
Alt går i stå
Vi lever i en verden, hvor vores mobil er nøglen til alt: MitID, Mobilepay, netbank, DSB-billetter, parkeringsapp, coop-app, musik- og lydapps, vækkeur foruden selvfølgelig telefonsamtaler og sms’er. Jeg er en vaskeægte boomer, der ikke engang har kørekort og Dankort på mobilen. Og heldigvis for det.
Her er mine spørgsmål til jer
Hvad kan vi gøre ved dette kafkaske univers? Er digitaliseringen blevet for såbar for menneskelige fejl? Vi glemmer koder, taber telefonen i toilettet eller får den stjålet. Måske mangler der en brugerrejse for at navigere igennem sådanne situationer?
Heldigvis endte det hele godt. Efter tre dage ringede den søde medarbejder mig op, og efter nogle kontrolspørgsmål fik jeg oplyst min PUK-kode. #Gudsketakoglovforrigtigemennesker
#brugerrejse #udgangspunktimodtageren #kommunikation #website #webudvikling #webstrategi
