• 1.    Dan redaktionsgrupper

    Skab grupper, hvor der både sidder ledelseslag (for beslutningskompetence og viden om overordnet strategi for området) og sagsbehandlere/medarbejdere (for kendskab til dagligdagen) og kommunikationsfolk (for formidlingskompetencer).

    Læs artiklen: 4 måder organisationen kan indtænke hjemmesiden som et strategisk redskab på (5:5)
  • Skal webredaktørerne sidde centralt eller decentralt? Der er fordele og ulemper ved begge dele, men her vil jeg fortælle, hvorfor jeg foretrækker den decentrale model.

    Læs artiklen: 3 grunde til, at webredaktøren ikke skal sidde i elfenbenstårnet (4:5)
  • Hvorfor skal et brev tjekkes grundigt igennem, inden det sendes ud til en borger, når det der står på webben ikke tjekkes så grundigt? På hjemmesiden kan informationerne ses af alle i hele verden 24 timer i døgnet.

    Læs artiklen: 3 konsekvenser ved at give den mest synlige kanal mindst fokus (3:5)
  • Selv om der er stor respekt om fx læger, revisorer og arkitekters faglighed, ses denne respekt ikke omkring formidling. Men det er mærkeligt - for formidling er også en disciplin.

    Læs artiklen: 3 væsentlige årsager til, at webredaktøren ikke kan løse sine opgaver med venstre hånd på den halve tid (2:5)
  • Ofte er den nemme løsning at udnævne sekretæren, en student eller en projektansat til at håndtere webopgaven. Sekretæren kan da lige løse den skriveopgave også, eller sidste mand ombord i organisationen kan tage webtjansen.

    Læs artiklen: 4 grunde til, at du ikke pr. automatik skal vælge sekretæren eller studenten som den næste webredaktør (1:5)