Skal webredaktørerne sidde centralt eller decentralt? Der er fordele og ulemper ved begge dele, men her vil jeg fortælle, hvorfor jeg foretrækker den decentrale model.
Et eksempel
Da jeg startede i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning for 14 år siden, var der 175 webredaktører! Størstedelen af min kollegas tid gik med at give redaktørerne nyt kodeord. For hovedparten skrev så sjældent på hjemmesiden, at de glemte kodeordet fra gang til gang. Som fagkoordinator for webteamet ville jeg gøre noget ved det. Med det samme.
Intet problem at afskrive ca halvdelen af korpset. Det var de, der ikke havde den store lyst til opgaven, eller som ikke havde tiden. Andre var holdt op i kommunen eller havde fået nye opgaver, siden de i tidernes morgen var blevet udnævnt som webredaktører.
I en årrække orkestreredes webben af ca 60 webredaktører, hvoraf der var 15 superbrugere. Superbrugerne var bindeleddet mellem webredaktørerne og webteamet, og vi mødtes månedligt, hvor de blev dygtiggjort inden for søgeord, statistik, tilgængelighed eller andet. Superbrugerne havde ansvaret for at hjælpe webredaktørerne med driften.
Men da vi fik ny hjemmeside i 2014, besluttede vi at skære ned på webredaktørerne, så vi kun bibeholdt de 15 superbrugere. For at få skrevet de gode tekster og tænkt siderne sammen med selvbetjeningsløsninger havde vi behov for, at webredaktørerne var meget professionelle, både teknisk og formidlingsmæssigt.
I dag har vi stadig 15 webredaktører
Vi har bibeholdt de 15 webredaktører i Teknik- og Miljøforvaltningen, selv om vi kunne skære yderligere ned og centralisere formidlingsopgaven i webteamet, som er en stabsfunktion. Men det har vi fravalgt.
At drive en effektiv hjemmeside kræver nemlig samarbejde i organisationen. Et samarbejde, som webredaktørkorpset passende kan afspejle.
Og hvad mener jeg med det?
1) Decentrale webredaktører får netværket forærende
I fagområderne er webredaktøren i daglig dialog med kollegaer og ved ofte, hvem de skal sparre med for at kvalitetssikre teksterne.
2) Decentrale webredaktører tager ejerskab til teksterne og selvbetjeningsløsningerne
I fagområderne kender de lovgivningen, ved hvornår noget skal opdateres, har en indsigt i selvbetjeningsløsningerne og ved, hvornår i ansøgningsprocessen noget går galt.
3) Decentrale webredaktører udstråler autenticitet for fagstoffet
I fagområderne har webredaktøren og fagkollegaer et fælles udgangspunkt om fagstoffet. Den forståelse kan være svær at oparbejde, hvis man sidder langt fra fagområdet.
Husk at give jeres decentrale webredaktører et fagligt fællesskab om formidlingen. De bliver gladere for opgaven, når de bliver dygtigere, når de kender hinanden, kan spejle sig i hinanden og sparre med hinanden.
Hvis I løbende inddrager decentrale chefer og medarbejdere om webben, er der endnu større mulighed for at lykkes med formidlingen. Det kommer jeg nærmere ind på på tirsdag i mit sidste indlæg i denne omgang: 4 måder hvorpå organisationen kan indtænke hjemmesiden som et strategisk redskab.
Funktionsbeskrivelser: Til inspiration sender jeg gerne vores funktionsbeskrivelser på både superbrugere og webredaktører. Skriv til mig på mathildemei@live.dk
Del indlægget
Skal webredaktørerne sidde centralt eller decentralt? Der er fordele og ulemper ved begge dele, men her vil jeg fortælle, hvorfor jeg foretrækker den decentrale model.
Et eksempel
Da jeg startede i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning for 14 år siden, var der 175 webredaktører! Størstedelen af min kollegas tid gik med at give redaktørerne nyt kodeord. For hovedparten skrev så sjældent på hjemmesiden, at de glemte kodeordet fra gang til gang. Som fagkoordinator for webteamet ville jeg gøre noget ved det. Med det samme.
Intet problem at afskrive ca halvdelen af korpset. Det var de, der ikke havde den store lyst til opgaven, eller som ikke havde tiden. Andre var holdt op i kommunen eller havde fået nye opgaver, siden de i tidernes morgen var blevet udnævnt som webredaktører.
I en årrække orkestreredes webben af ca 60 webredaktører, hvoraf der var 15 superbrugere. Superbrugerne var bindeleddet mellem webredaktørerne og webteamet, og vi mødtes månedligt, hvor de blev dygtiggjort inden for søgeord, statistik, tilgængelighed eller andet. Superbrugerne havde ansvaret for at hjælpe webredaktørerne med driften.
Men da vi fik ny hjemmeside i 2014, besluttede vi at skære ned på webredaktørerne, så vi kun bibeholdt de 15 superbrugere. For at få skrevet de gode tekster og tænkt siderne sammen med selvbetjeningsløsninger havde vi behov for, at webredaktørerne var meget professionelle, både teknisk og formidlingsmæssigt.
I dag har vi stadig 15 webredaktører
Vi har bibeholdt de 15 webredaktører i Teknik- og Miljøforvaltningen, selv om vi kunne skære yderligere ned og centralisere formidlingsopgaven i webteamet, som er en stabsfunktion. Men det har vi fravalgt.
At drive en effektiv hjemmeside kræver nemlig samarbejde i organisationen. Et samarbejde, som webredaktørkorpset passende kan afspejle.
Og hvad mener jeg med det?
1) Decentrale webredaktører får netværket forærende
I fagområderne er webredaktøren i daglig dialog med kollegaer og ved ofte, hvem de skal sparre med for at kvalitetssikre teksterne.
2) Decentrale webredaktører tager ejerskab til teksterne og selvbetjeningsløsningerne
I fagområderne kender de lovgivningen, ved hvornår noget skal opdateres, har en indsigt i selvbetjeningsløsningerne og ved, hvornår i ansøgningsprocessen noget går galt.
3) Decentrale webredaktører udstråler autenticitet for fagstoffet
I fagområderne har webredaktøren og fagkollegaer et fælles udgangspunkt om fagstoffet. Den forståelse kan være svær at oparbejde, hvis man sidder langt fra fagområdet.
Husk at give jeres decentrale webredaktører et fagligt fællesskab om formidlingen. De bliver gladere for opgaven, når de bliver dygtigere, når de kender hinanden, kan spejle sig i hinanden og sparre med hinanden.
Hvis I løbende inddrager decentrale chefer og medarbejdere om webben, er der endnu større mulighed for at lykkes med formidlingen. Det kommer jeg nærmere ind på på tirsdag i mit sidste indlæg i denne omgang: 4 måder hvorpå organisationen kan indtænke hjemmesiden som et strategisk redskab.
Funktionsbeskrivelser: Til inspiration sender jeg gerne vores funktionsbeskrivelser på både superbrugere og webredaktører. Skriv til mig på mathildemei@live.dk
