Ofte er den nemme løsning at udnævne sekretæren, en student eller en projektansat til at håndtere webopgaven. Sekretæren kan da lige løse den skriveopgave også, eller sidste mand ombord i organisationen kan tage webtjansen.

Men nej… For over 12 år siden besluttede vi i mit team at ændre markant ved weborganisationen i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. Det var altafgørende, at vi var med til at udvælge redaktørerne.

Vi havde 4 principper, som vi kæmpede med næb og klør for blev overholdt.

1)   Medarbejderen skal være fastansat.

Ellers forsvinder historikken, kompetenceudviklingen og forståelsen for opgaven, når stillingen udløber. Du har ikke lyst til det ekstra-arbejde, det giver, når nye hele tiden skal klædes på til opgaven.

2)   Medarbejderen skal være motiveret for opgaven.

God formidling kræver, at medarbejderen interesserer sig for modtagerens behov og problemer. Helst skal det være spændende at finde ud af, hvor formidlingen går galt.

3)   Medarbejderen skal have evner til at forstå digital formidling.

Eller medarbejderen skal have lyst til at lære om det. En hjemmeside er noget andet end en tryksag, og vi er super dovne, når vi læser på nettet.

4)   Medarbejderen skal have tid til at løse opgaven.

Alt for ofte bliver webarbejdet nedprioriteret, og organisationen får derved ikke gavn af den billigste kanal, hvor brugerne kan betjene sig selv. Hvordan organisationen kan støtte medarbejderen i at have tiden til opgaven, kommer jeg ind på i næste uge i mit indlæg: ”3 væsentlige årsager til, at webredaktøren ikke kan løse sine opgaver med venstre hånd på den halve tid.”

Disclaimer: Selvfølgelig kan sekretæren være den bedste webredaktør. Sørg blot for, at de fire krav bliver overholdt ?