Selv om der er stor respekt om fx læger, revisorer og arkitekters faglighed, ses denne respekt ikke omkring formidling. Men det er mærkeligt – for formidling er også en disciplin.

1)   Webredaktøren skal få kendskab til målgruppen

De medarbejdere, der tager telefonen, ved rigtig meget om brugernes behov. Den guldgrube af viden hjælper webredaktøren med at forstå målgruppen: Hvad er brugernes problem egentlig? Hvad spørger de om, når de skriver eller ringer? Hvor er det, de har brug for hjælp eller går i stå i processen?

2)   Tekstens formidling skal kvalitetssikres

Som afsendere er vi fortrolige med en masse fagtermer, som brugerne ikke forstår. Dem skal der luges ud i. Det er en udfordring at få skrevet teksten, så den kan forstås af andre end kun os selv.

I Københavns Kommune har webredaktørerne meget glæde af at læse hinandens tekster igennem. En webredaktør, der er nørdet på parkering, er stadig en novice på byggetilladelser og kan derved pege på det, der er svært at forstå i teksten.

3)   Tekstens faglighed skal kvalitetssikres

Når teksten er formidlet og kan forstås af almindelige mennesker, skal fagfolkene naturligvis tjekke, at den stadig er fagligt korrekt.

Sådan kan ledelsen se, hvor meget opgaven fylder. Et eksempel

Jeg havde en meget dygtig webredaktør i Københavns Kommune, der en dag kom til mig og klagede over, at han havde 120% arbejde. Det frustrerede ham, for han ville rigtig gerne lægge en god arbejdsindsats på webben, men han havde aldrig tiden til det.

For at gøre chefen opmærksom på problemet, udfærdigede vi en funktionsbeskrivelse, hvor det fremgik, hvilke sider han havde ansvar for, hvilke møder han skulle deltage i, og hvad han ønskede at hæve sine kompetencer indenfor. Samtidig skulle han som tommelfingerregel have lov til at bruge 20% af sin arbejdstid på webopgaven. Chefen forstod – og webredaktøren fik den fornødne tid.

Anskueliggørelsen af webredaktørens opgave gav pote!